Amazon er nok bedst kendt som den kæmpe e-handelsplatform de er, men ikke desto mindre bevæger giganten sig nu ind i spilindustrien og lader til at være igang med sit første PC-spil.

Dette kommer frem efter at Amazon har slået et jobopslag op, hvor de søger efter spiludviklere til deres første PC-spil. Hvilken type spil der er tale om vides ikke i skrivende stund.

Amazon har tidligere haft fingrene nede i mobilapplikationer, hvor en række iOS-spil er blevet udgivet. Nu er tiden altså kommet til PC.