Det er menneskeligt at fejle og nogle gange sker det sågar også i spilindustrien. IGN er nemlig kommet til at lække en trailer for Metal Gear Solid V: The Phantom Pain, som til sidst aflører at spillet angiveligt vil se en verdensomspændt udgivelse d. 1. September 2015.

Konami var gået sammen med IGN for at reklamere for det kommende Metal Gear-spil. Konami havde også lovet at de ville komme med en stor afsløring i morgen, men det ser ud til at nogen på IGN lige var hurtige nok. Det er bestemt ikke første gang dette sker i spilindustrien, og det er helt sikkert heller ikke sidste gang det sker.

Videoen er nu taget ned igen, men mon ikke vi får den at se i morgen?