Dragon’s Dogma er så absolut en i spilverdenen overset diamant. Forestil jer en blanding af Skyrim og Dragon Age: Inquisition, men især med monstre fra den græske mytologi, såsom kykloper, minotaurer, griffer, kimærer og mange flere. Tilføj det ekstra, at du oven i købet kan klatre på disse monstre og at alle de ovenstående er gigantiske dyr (der altså er sjove at klatre på), så kan du måske se potentialet i spillet.

Nu er det så kommet frem, at det japanske spilmagasin Famitsu vil have et fokus på et, indtil nu, uannonceret spil i Dragon’s Dogma-universet. Dette bliver et online-only spil, hvorfor det så også hedder Dragon’s Dogma Online.

Spillet vil udkomme i løbet af 2015, til PS4, PS3 og PC. Det vil blive en free-to-play og open-world titel, der så til gengæld vil indtjene penge via de infamøse mikrotransaktioner.

Det er bl.a. udvikleren bag Ace Attorney, Minae Matsukawa, der agerer producer og en udvikler der har været omkring flere Resident Evil-spil, Hiroyuki Kobayashi, der agerer executive producer.

I Dragon’s Dogma Online vil man igen tage rollen som en såkaldt ”Awakened”-karaktér i en ny region. Denne region er kaldet Lestaria, hvilket måske ikke er det heldigste navn. Det minder i hvert fald undertegnet lidt rigeligt om listeria-bakterien, men nok om det… Til gengæld vil man kunne spille 4 personer sammen, det er dog ikke nødvendigt at være et party på 4, da man så i stedet har AI-kontrolleret karakterer med sig.

Indtil videre er det bekræftet, at man kan spillet som Fighter, Hunter, Priest og Shield Sage, samtidigt med at Character-creation-systemet bliver opgraderet, således at man får bedre muligheder for at bygge sig en helt unik karaktér.

Capcom har ligeledes bekræftet, at de planlægger at lave 8-player missioner, tidsbegrænsede og meget mere post-release indhold senere i spillets levetid, men er altså ikke noget der vil komme fra spillets start.

Dragon’s Dogma Online er endnu ikke bekræftet udgivelse i EU og US, men vi vil opdatere jer så snart vi ved mere om dette.