Vi er efterhånden ved at have sovet ud og kommet os oven på sidste uges intense E3-dækning, her på redaktionen. Der kom et stort antal nyheder ud af årets E3 og det kan derfor være lidt svært at holde styr på dem alle. Derfor har vi lavet en oversigt over årets nyheder og opsummeret hver pressekonference og live stream, som vi har dækkket, i et enkelt afsnit.  

EA Play 

EA lavede i år deres eget event, weekenden inden E3 løb af stablen. De mest mærkeværdige spil var Battlefield 1, Fifa 17, Titanfall 2 og Fe, mens de andre annonceringer mest var fokuseret på hvad EA gerne ville have vist os, men ikke kunne grundet at de gældne spil ikke var langt nok henne i udviklingen. Mass Effect Andromeda kommer næste år og yderligere er EA i gang med en lang række nye Star Wars-spil. Her er alle nyhederne der kom ud af EA Play:  

Ny gameplay-trailer fra Battlefield 1 udgivet 

Titanfall 2 fremvist. Single player-kampagne annonceret. 

Nye Star Wars-spil i udvikling hos EAs spilstudier 

EA indie-støtte program annonceret. Første spil fremvist. 

Ny Mass Effect: Andromeda trailer fremvist 

Bethesda 

Bethesda holdt deres pressekonference natten til mandag d. 13. Dansk tid. Det var ikke samme kaliber som sidste år, men vi fik da Dishonored 2 at se, plus en lang række DLC til Fallout 4 blev annonceret og fremvist. DOOMs multiplayer DLC blev også fremvist. Af de største annonceringer kan vi nævne at Fallout 4 får HTC Vive-support og at Skyrim udkommer i et HD remaster. Her er alle nyhederne fra Bethesda E3-konference: 

Dishonored 2 fremvist til Bethesdas E3 pressekonference 

The Elder Scrolls: Legends endelig fremvist 

Nyt Quake annonceret 

Nyt DLC annonceret til Fallout 4 

Fallout Shelter kommer til PC 

The Elder Scrolls: Online - Dark Brotherhood & One Tamriel fremvist 

Fallout 4 kommer til HTC Vive 

Microsoft 

Microsoft holdt et XBOX event som altid under E3. En af de helt store kæpheste igennem deres show var at Microsofts fremtidige eksklusive XBOX One-titler også udkommer til Windows 10 og når man køber én version, køber man også den anden. Udover dette annoncerede de XBOX One S, som er en mindre udgave af den nuværende XBOX One. Deres helt store annoncering var dog Project Scorpio, en forbedret udgave af XBOX One der kommer i slutninge af 2017. Her er de mange nyheder fra XBOX-showet:  

Xbox One S bekræftet, kommer til august 

State of Decay-efterfølger udkommer næste år 

Se gameplay fra Rares nye IP, Sea of Thieves 

Scalebound gameplay fremvist 

Gwent fra Witcher 3 får standalone-udgave 

Nyt gameplay fra Final Fantasy XV fremvist 

Gameplay fremvist fra ReCore 

Køb Gears of War 4 på XBOX One eller PC og spil det begge steder 

Project Scorpio annonceret 

Ubisoft 

Ubisofts show var i samme stil som det plejer, med masser af fremvisninger, men også et par dårligt pacede interviews undervejs. Det var dog også Ubisofts 25 års jubilæum, så der var plads til lidt festligheder også. De fremviste en masse af de spil der blev annonceret sidste år, så som South Park: The Fractured But Whole, Ghost Recon: Wildlands og For Honor, men der var også plads til Watch Dogs 2 og det helt nye open world sportspil, Steep. Her er en oversigt over Ubisoft-nyhederne:  

South Park: Fractured But Whole fremvist 

Få et gratis Ubisoft spil hver måned resten af året 

Eagle Flight fremvist på Ubisofts E3-pressekonference 

Sony 

Sony var klar med det helt store show i år. Ikke nok med at der var live orkester tilstede, som spillede under alle fremvisninger, så fremviste Sony en lang række kvalitetsspil. Af de helt store annonceringer kan vi nævne God of War og Days Gone. Læs nyhederne fra Sonys event herunder:  

The Last Guardian får udgivelsesdato 

Horizon: Zero Dawn gameplay fremvist på E3 

Liv og død er i dine hænder i Detroit: Become Human 

Resident Evil 7 annonceret 

Flyv i X-Wing i Star Wars Battlefront X-Wing VR Missions 

Batman Arkham VR annonceret til PS4 

Call of Duty Infinite Warfare fremvist hos Sony 

Crash Bandicoot remastered annonceret til Playstation 4 

Kojima fremviser nyt PS4-projekt: Death Stranding 

Nintendo 

Nintendo havde valgt kun at have Tree House Live streams i år, hvor de fremviste både Pokémon Sun & Moon og det nye The Legend of Zelda: Breath of the Wild. Det var dog ikke det eneste, da de også viste spil frem onsdag og torsdag i løbet af E3-ugen. Det var mere low key end det plejer fra deres side, men alle var helt vildt imponerede af det nye Zelda. Vores søsterside, N-club.dk, har en oversigt over Nintendos livestreams, så du kan gense dem. 

N-club har skrevet en lignende oversigt over Nintendos E3 nyheder: E3 2016: Det store overblik. 

 

Som altid er vi glade for at dække E3 og det har endnu engang været en fest. I år gjorde vi tingene lidt anderledes ved at afholde live reaction streams under nogle af de største pressekonferencer. Som afslutning lavede vi en 'post E3-diskussion', som vi har redigeret og lavet om til et podcast. Du kan finde podcastet her: