Ratchet & Clank har igennem mange år været en af mine yndlingsserier. Jeg husker at have spillet en demo af det allerførste spil i serien, hvorefter min far købte det fulde spil til mig - og med det samme var jeg solgt. Det spil er der lavet en film over, og filmen er der lavet et nyt spil af - og det er dette spil, jeg her har anmeldt. Det er altså Ratchet & Clank: The Game: The Movie: The Game.

Det første man lægger mærke til, når man starter spillet op, er at spillet er på dansk. Både dansk tale og tekst. Der er anvendt nogle kendte danske stemmeskuespillere - som jeg dog ikke kan navnene på, men stemmerne er lette at genkende. Ratchet & Clank har en meget speciel form for stemmeskuespil, hvor de med vilje forsøger at få det til at lyde “dårligt”, men fordi de gør det på en selvironisk måde, er det oftere underholdende end tåkrummende.

Spillet har tre sværhedsgrader; Afslappet, Normal og Svær. Jeg har gennemført spillet på Normal, men man kan skifte sværhedsgrad hvornår end man føler for det. På Normal-sværhedsgraden får spilleren ofte en mærkelig følelse af, at man burde kunne klare det, fordi det er nogle nemme fjender, men man dør alligevel gentagende gange samme sted. Man kan godt blive frustreret over dette mismatch mellem hvor svært det burde være samt hvor svært det rent faktisk er, men hvis man blot forsøger en lidt anden tilgang til fjenderne, så klarer man dem til sidst.

Idet spillet starter, bliver man mødt af en meget tung tutorial, som skal forklare spilleren, hvordan man bevæger kameraet og hvordan man hopper. Det er en voldsomt irriterende trend, der er i dag, at alle spil skal tæske spilleren igennem en triviel tutorial. En ting er at gøre det på laveste sværhedsgrad, som primært er for børn eller folk, der aldrig har spillet et Ratchet & Clank-spil før, men på Normal bør man ikke skulle bruge et kvarter på de mest basale controls, som mere eller mindre har været det samme i alle 14 år, serien har kørt. Efter den irriterende tutorial, er der faktisk en bedre tutorial, hvor man, uden at blive stoppet af tekstbokse, lærer styringen. Hvorfor ikke bare holde sig til den? Anyway…

Når man er væk fra tutorial-helvedet, så begynder spillet for alvor. Ratchet og Clank møder endelig hinanden, og hjælpes ad for at redde galaksen. Det føles pludselig som et klassisk Ratchet & Clank-spil. Banerne, fjenderne, de hemmelige områder, følelsen af at smadre kasser med sin skruenøgle og samle bolte op - man bliver helt nostalgisk. Alle banerne er superflot lavet. Man får virkelig lyst til at udforske alle hjørner af planeterne. Der bliver leget med farver, de fire elementer og nye typer fjender. Det skal Insomniac have stor ros for at videreføre fra de gamle Ratchet & Clank-spil.

Grafisk er det nye Ratchet & Clank-spil helt med i verdenseliten. Det er blændende flot at se på; man føler fuldkommen, at det kunne være en interaktiv Pixar-film. Supergodt gået af Insomniac, at de har formået at forbedre en allerede flot grafik fra de senere Ratchet & Clank-spil.

Efterhånden som spillet skrider frem, møder man selvfølgelig nogle bosser. I dette spil er de fleste af dem dog nemmere at klare end områderne inden bossen. Eksempelvis døde jeg cirka 10 gange et kvarters tid inden sidste boss, men selve bossen døde jeg kun omkring to gange til. Jeg kunne desuden godt savne, at der blev tænkt lidt mere kreativt i forhold til bosserne, da der ofte kun er ét gimmick anvendt ved hver boss. Mange af spillets gimmick, såsom vandmanipulation, jetpack, hacking mm. burde kunne kombineres, så der kommer større variation.

Der er masser af våbenopgraderinger og collectibles, hvilket er noget, der altid har været lagt vægt på i serien. De velkendte våben kan opgraderes på alle mulige forskellige måder til at skade mere, have mere ammunition, støre rækkevidde osv. Af collectibles er der guldbolte, som er gemt af vejen hemmelige steder. Jo flere man har af dem, desto flere sjove ting kan du låse op for. Jeg har eksempelvis låst op for nogle forskellige masker til Ratchet, artwork fra da det første spil i serien var under udvikling og meget andet. Der er også nogle forskellige kort, man kan samle. Jeg har ikke fuldt ud forstået konceptet, da spillet er meget dårlig til at forklare konceptet, men det er, så vidt jeg har forstået, en ny måde man kan forbedre sine våben. Jeg har ikke aktivt ledt efter disse collectibles, men man får en del undervejs uden at gå store omveje.

I forhold til hvor meget man får for pengene, så mener jeg, at det er en passende mængde indhold. Man føler sig ikke snydt for de 279 kr., som spillet koster i PlayStation Store, men man føler sig heller ikke overvældet af indhold. Selve historiedelen tog mig 9 timer at gennemføre. Her har jeg forsøgt at samle de collectibles, som jeg lige kunne finde uden at gå for stor en omvej, men jeg er ikke oppe på 100% - langt fra. Når man har gennemført spillets historie, kan man vælge at starte forfra, men hvor man beholder sine våben, så man kan blive ved med at levele dem op. Det har jeg ikke benyttet mig af i skrivende stund, men når jeg mangler et spil at spille, så kan jeg sagtens forestille mig, at jeg vil forsøge at opgradere min Fåremager, min Rovdyrskaster eller nogle af de andre genialt designede våben.

Alt i alt er remaket af Ratchet & Clank faldet ud på den positive side, men det er langt fra perfekt. God grafik, underholdende plot og stemmeskuespil samt de klassiske, fantastiske våben gør, at 2016-udgivelsen af Ratchet & Clank får et flot 8-tal. For at komme endnu højere op, skulle Insomniac have ændret hele introen til spillet samt rettet en masse af de småfejl, der er. Eksempelvis har jeg mange gange oplevet, at fjender sidder fast i vægge og sågar en enkelt gang været nødt til at genstarte spillet, fordi Ratchet sad fast mellem to platforme. Men vi elsker det jo alligevel, på trods af små bump på vejen.

8/10